Plissegardiner

Plissegardiner er en elegant og populær løsning, da de passer til alle rum og vinduer. De er en af de mest fleksible gardinløsninger og de kan tilpasses alle vinduestyper. Endvidere kan de indstilles, så de dækker lige præcis det stykke af vinduet, som du har brug for. Det betyder altså, at de kan indstilles til kun at dække det midterste eller nederste stykke af vinduet. Det giver mulighed for, at der stadig kan komme lidt lys ind af vinduet, samtidig med at det skærmer for solen præcis der, hvor der er brug for det. Når der slet ikke er brug for afskærmning, så kan man trække det helt op og så fylder det kun meget lidt øverst i vinduet og giver derfor frit udsyn. De har skarpe vandrette folder men giver alligevel et blødt indtryk i rummet.

Lige som med de andre gardintyper, som vi kan tilbyde, så kan du selv være med til at bestemme, hvordan de skal se ud. Der er en bred vifte af stoftyper og designs at vælge imellem. Dermed kan du vælge om gardinerne skal passe til resten af indretningen og farvevalg eller om du er modig og har lyst til, at der skal være lidt spræl i farverne eller om stoftypen skal være helt anderledes end resten af indretningen i rummet. Der er endvidere stor forskel på, om du vælger dem i lyse eller mørke farver. De mørke farver skærmer lidt bedre af for solen. Ønsker du decideret mørklægning, er dette også muligt. Det vælger mange til brug i soveværelset eller børneværelset, hvis børnene har svært ved at falde i søvn, mens det stadig er lyst udenfor. Vi vil også gerne hjælpe dig med at finde lige den løsning, der passer til dig. Det kan nemlig være svært at vælge, når udvalget er stort.

Plissegardiner har mange design muligheder

Udover de mange muligheder for valg af designs på dine plissegardiner, kan du også vælge flere måder at betjene dem på. Der kan vælges mellem snoretræk, motor eller cordless. Cordless er hvor du trækker eller skubber underlisten ganske let afhængig af om det skal op eller ned. Det kan være en fordel, hvis børnene ikke kan lade være med at lege med snorene eller hvis du bare ikke ønsker, at der skal være en synlig snor. Hvis du vælger at få dine dem med motor medfølger der naturligvis en fjernbetjening. Det kan især være en fordel for ældre mennesker, som ikke er så mobile og som måske har svært ved at gribe om en snor og trække i den. Det kan også være at man vælger plissegardinerne med motor, fordi det er nemt og smart.

Mulighederne er mange og valget er dit.