Lamelgardiner

Lamelgardiner er en virkelig god løsning til store vinduespartier og panoramavinduer. Endvidere er det en ideel løsning til vinduer og terrassedøre, der er lidt anderledes bygget op. Det kan være at vinduerne eller terrassedøren er buede, med skrå topkarm eller går op i en spids.

Med lamelgardiner får du en rigtig god pasform, uanset hvor de skal hænge. De ser tilmed eksklusive ud og bliver hurtigt en del af udsmykningen af dit hjem. Du kan nemlig frit vælge, hvordan dine gardiner skal se ud, så de kommer til at passe præcis til den øvrige indretning. Hvis du har lyst til, at de skal være i samme farve som eksempelvis puder, tæpper eller andet, så kan vi sagtens finde det, der findes også lamelgardiner i mørklægning. I tilfælde af at man har lyst til at gå imod strømmen og finde farver eller mønstre, som skiller sig ud fra alt andet, så er det også en mulighed. Det er med andre ord, kun fantasien der sætter grænser. Lige som med alle andre af vores gardiner, så bliver de skræddersyet til hver enkelt kunde. Det betyder, at du får de mål, som du har brug for og de farver og stoftyper, som passer til dine ønsker og behov. Du skal kun tænke på hvordan de skal se ud, så klarer vi resten. Du slipper dermed for bøvlet med at montere og tilpasse. Når vi er færdige, så kan du nyde resultatet uden at have rørt en finger.

Lamelgardiner findes i flere lamelbredder

Lamelgardiner fås i tre lamelbredder og er så elegante, at de nemt tilpasses stilen i rummet, hvor de skal hænge. De er velegnede til både den private bolig samt til kontorer, butikker med videre. Der er mange typer stof at vælge imellem lige fra de transparente til de farvede, som helt eller delvist kan bruges som mørklægning. Gardinerne kan drejes efter, hvor meget man ønsker, at de skal skærme for solen. Med dette produkt behøver man altså ikke at lukke al lys ude, som man ville gøre med almindelige gardiner, som man trækker for.

Lamelgardiner giver regulebar lysgennemgang

Lamelgardiner giver altså større frihed til at vælge hvor meget lys, man vil lukke ind. Hvis man har store vinduespartier, kender man sikkert problemet med, at der bliver meget varmt i rummet, når solen skinner ind af de store vinduer. Med lamelgardiner kan man effektivt holde solens varme væk og nyde eftermiddagskaffen i den kølige stue eller arbejde i ro og mag på kontoret uden at blive dårlig af varmen. De er nemme at betjene med snor og kædetræk og kan desuden fås med motor og fjernbetjening. Det kan være en fordel i store kontorbygninger og lignende. Se eventuelt billeder for at få inspiration, inden du vælger, hvordan dine lamelgardiner skal se ud.